Indlæg af Trine Daimi
Påsken og det evige liv
I disse Coronatider, er der mange der tænker på døden, fordi den er tættere på end nogensinde.
Og det fik mig til at tænke på en samtale, jeg havde for år tilbage, med en ualmindeligt begavet ung mand.
Jeg skrev det faktisk ned og tænker, at det måske var værd at læse (igen) og tænke over. Så det får I her. God Påske.
Tanker om evigt liv
Hamstring
Hvorfor opfører man sig som om 2. Verdenskrig var brudt ud igen?
Min mor var 9 år gammel, da 2. Verdenskrig sluttede i Danmark d. 5. maj 1945.
Hun husker tydeligt, da hendes mor og far flåede mørkelægnings-gardinerne ned, dansede i stuen og åbnede en flaske champagne, de havde haft i kælderen i villaen i Allerød.
Min mor fortalte min bror og jeg, og senere mine tvillinger om kagen, der var lavet af kartofler og havregryn,
Pløk at gå på kursus for at lære at være venlig mod fremmede
Jeg ved, at Vestas i Randers har kørt (ved ikke, om de gør det stadig) et projekt med at ”lære danskerne at tage imod udenlandske ingeniører og deres familier,” – men helt ærligt?
Er det ikke helt pløk, at man skal på kursus for at lære at være venlig og imødekommende!
Noget om mødre i Danmark
Hvad sker der liiige for mødre i Danmark! Det sidste halve år er jeg igen og igen stødt på mødre, der går hånd i hånd med deres døtre på 13, 14, 15, 16 og 17 år.
Det er da ikke sundt for nogen, og kan da kun være morens BEHOV!
Mon jeg bliver usynlig på min 60-årsdag?
Nu er det selvfølgelig lidt svært at være usynlig, når man hedder Lotte Heise, for mange mennesker ved hvem, jeg er
Når tæppet rives væk og verden forandrer sig med et slag!
Når blodproppen i hjertet eller hjernen med et slag ændrer det hele. Eller tumoren giver maximum 2 år at leve i, eller kræften rækker sin klamme klo ud, så er det ikke kun den syge der for altid er i et nyt univers. De pårørende skal pludselig finde en helt ny rolle.
Da min mor, og drengens elskede mormor fik en massiv blodprop i hjernen, begyndte en ny verdensorden!
Fra at være den stærke mor og mormor der ordnede tingene,
Derfor er jeg ambassadør for Hjernesagen
Jeg holder foredrag for Hjernesagen for at hjælpe dem, der haft den forfærdelige følelse af at have ændret sig radikalt, men så alligevel samtidig være den, man også var engang. Samt at give nogle redskaber til de pårørende, som mister et elsket menneske og får et andet, som man skal ”øve sig i” at elske på en anden måde.