Pløk at gå på kursus for at lære at være venlig mod fremmede

Måske skulle vi liige øve os lidt i at være imødekommende, og måske vove pelsen og invitere nogle kollegaer fra udlandet hjem …

”Undersøgelse blandt tilflyttere fra udlandet i 64 forskellige lande, såkaldte expats, har for tredje år i træk placeret Danmark helt i bunden, når det kommer til venlighed og venskaber.”

No shit Sherlock!
Jeg har selv boet i flere forskellige lande, har rejst og rejser meget.
Personalet, der gør rent på det Hotel i Pineda de Mar – hvor jeg bor tit pga. jeg optræder for en stor Guideskole (Service & Co) 2-3 gange om året – siger altid godmorgen, god eftermiddag og hvordan har du det?

Bartenderen hilser på mig, som om jeg er god ven, og manden i det lille supermarked smiler over hele 5-øren, når jeg køber for 4 euro.
Jeg er sikker på, at hvis jeg flyttede TIL Pineda ville jeg få nye venner i løbet af No Time!

Da jeg boede i Grækenland i Thessaloniki hos en kæreste, vinkede den ældre dame overfor på samme etage som os til mig den anden morgen – læs DEN ANDEN MORGEN – da jeg kom ud på altanen for at hænge lidt tøj op. Tredje morgen, da jeg fejede på altanen, råbte hun: ”Kalimera”, som betyder godmorgen på græsk. Min daværende kæreste, havde ikke boet i lejligheden særlig længe, så da vi skulle lave mad sammen, manglede vi lidt køkkengrej og jeg foreslog, at vi vinkede til damen, der sad og hyggede sig i skyggen med sin kat. Da hun kiggede op råbte kæresten, hvad vi manglede: ”Ella, ella”, råbte hun tilbage.

Jeg drønede over for at hente tingene, og blev selvfølgelig inviteret indenfor for at se hele herligheden. Især Den Fine Stue (som sjældent bruges, men er en vigtig status-ting). Et lille glas ubestemmelig, men meget velsmagende, alkohol måtte jeg også lige nyde.

Jeg har prøvet det samme i Spanien, Portugal og andre steder i Grækenland.
Hvad er det liiige vi danskere er så mega bange for?

Jeg ved, at Vestas i Randers har kørt (ved ikke, om de gør det stadig) et projekt med at ”lære danskerne at tage imod udenlandske ingeniører og deres familier,” – men helt ærligt?
Er det ikke helt pløk, at man skal på kursus for at lære at være venlig og imødekommende!

Der er da noget helt galt så!

Danskere er meget lidt villige til at give nogen en chance og vi er vant til, at der sørges for børn og ældre, så vi er ikke afhængige af venskaber.

”Mange danskere er enormt selvoptagede og prioriterer benhårdt i deres “dyrebare tid”. Middelklassen er løbet amok i selvoptimering af livet. Her prioriterer man ofte ekstra tid på arbejde, dyre ferier, ting der ser godt ud på insta osv. frem for det mere spontane samvær”.

Jeg tænker, at det medierne kalder for “perfektheds kultur” ikke er noget, der opstår hos unge mennesker, for de er langt mere spontane og ligetil – eller skal helst være det – men det får deres f….. forældre ofte sat en stopper for.

Det er middelklassens “voksne”, der lever i denne planlagte perfekthedskultur, som på de fleste måder bare er dræbende kedeligt og super asocialt!

I mange familier er det ”Fru mor”, der bestemmer meget af det sociale, og en undersøgelse viser, at kvinder er mindre tilbøjelige til spontane besøg end mænd.

Hrmmmm, hrmmm, er det fordi kvinder er så bange for, at det hele ikke er ”den perfekte ramme om det perfekte liv” som så i øvrigt er meget langt fra perfekt – nok mere skrigende tomt!

Når danskere kommer hjem fra ferie i Sydeuropa, taler de meget om, hvor venlige folk er. Måske skulle vi liige øve os lidt i at være imødekommende, og måske vove pelsen og invitere nogle kollegaer fra udlandet hjem og det hele behøver altså ikke være SUPER perfekt.
Som min mormor og mor sagde og jeg nu siger. ”Hvor der hjerterum er der husrum”.

Be friendly out there 😊.