[av_image src=’https://lotteheise.dk/wp-content/uploads/2019/06/LOTTE-HEISE-60-år_2-1500×630.jpg’ attachment=’2763′ attachment_size=’featured_large’ align=’center’ styling=” hover=” link=” target=” caption=” font_size=” appearance=” overlay_opacity=’0.4′ overlay_color=’#000000′ overlay_text_color=’#ffffff’ animation=’no-animation’][/av_image]
[av_one_full first min_height=” vertical_alignment=” space=” custom_margin=” margin=’0px’ padding=’0px’ border=” border_color=” radius=’0px’ background_color=” src=” background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ animation=” mobile_display=”]
[av_textblock size=” font_color=” color=”]
For mange år siden læste jeg om en dansk skuespillerinde som fyldte 60 år. Hun udtalte, at hun nu var trådt ind i ”de usynlige kvinders rækker”.
Jeg kan huske, at jeg i ungdommens arrogante overmod, tænkte at det er sgu´ da op til en selv.
Og at det i hvert fald aldrig ville ske for mig. Når man er i 30´erne, kan man faktisk ikke forstille sig, at man bliver 60 år.
Nu bliver jeg så 60 år her d.12. juni.
OG så er det spændende, temmelig spændende, om jeg bliver usynlig.
Nu er det selvfølgelig lidt svært at være usynlig, når man hedder Lotte Heise, for mange mennesker ved hvem jeg er – men unge mennesker ved ikke altid, hvem jeg er. Så måske oplever jeg et par dage efter min fødselsdag, at der er nogle unge mennesker ved et busstoppested, der ser liiige igennem mig, fordi jeg er for gammel til at være interessant for nogen eller noget.
Men jeg tvivler.
Måske var skuespillerindens problem, at hun ikke mere blev kigget på, fordi hun var smuk – på en sexet måde. På en ”kom og tag mig måde”, som vel alligevel må være stoppet for mange år siden. Danske mænd kigger ikke på kvinder over 40 år som en mulighed for noget, men mere som en konstatering af fakta.
Det er ikke en fjer i hatten at score en kvinde på 41 år. Men hvis man kan fortælle, at man har scoret en ung kvinde på 27 år, så får man liiige lidt street-credit fra mændene i omgangskredsen, som alle er i slut 40´erne.
Måske overdriver jeg, men jeg har en fornemmelse af, at det gælder for en ret stor del af den stamme vi kalder ”mænd”!
Mine kærester (og min ex-mand, drengenes far) har altid været yngre end mig – mere end 5 år, så jeg burde vel så fejre mig selv. Men sådan ser jeg ikke på det. Jeg har ikke scoret dem, så de har vel vidst at de gik ind til knap så stramme baller, ikke så strittende bryster og godt med grine-rynker om øjnene.
Som min gode ven fotografen Carsten Ingemann sagde for mange år siden, da jeg blev 50 år. ”…men dine ben har stadig den samme længde…”!
Så jeg tror, at jeg kan leve med ikke blive piftet ad på gaden, faktisk er min sms-tone på mobilen et pift. Det tip fik jeg min tidligere modelkollega Dorte; for hun som tørt konstaterede: ”… der er sgu´ nok ikke så mange, der vil pifte efter os mere, så vi må tage sagen i egen hånd/mobil!”.
Da jeg en kort overgang gik på Det Frie Gymnasium – lidt for hippieagtigt til mig i 70´erne – lærte jeg meget lidt!
Men jeg fik EN klog ting med fra et Skolemøde, sagt af en lettere hashpåvirket ungersvend: ”… altsååååå kan man ikke bare, at alder er et borgerligt begreb …”!
Absolut ikke dumt, og måske er det den attitude, man skal møde verden med, når man fylder 50, 60 eller 70 og forhåbentlig stadig er ved sine Fulde Fem!
Kærligst Lotte
Tjek også showet “Men der kommer stadig flere rynker”
Foto: Carsten Ingemann
[/av_textblock]
[/av_one_full]