Det’ da løgn – Lotte Heise show 2009

Periode: Successen forsætter efteråret 2009
Den kan være hvid og sort og den kan ligne en streg i panden. Den kan få
næsen til at vokse, og den kan heldigvis være nødvendig. Den kan camouflere
sig, deles op i halve sandheder og siges i tavshed. Den kan være troværdig
og lige til at se igennem, og en maskine kan sige bip, når man gør det, og
så handler den om alt lige fra masseødelæggelsesvåben til konens bagdel og
opstår af det rene ingenting eller af en halv flaske rødvin. Til gengæld kan
du ikke sige den uden at tro på den, for ellers er der slet ingen, der tror
på den. Det er med stor glæde, at vi præsenterer intet mindre end
hovedpersonen i Lotte Heises Show: l ø g n e n

Hvad enten Lotte Heises nyeste ordstød bringer dig til Madrid eller succes
og prostitution, eller drags, død og Ferrari er du garanteret en aften, hvor
selv den mindste inkontinens vil ramme stolene hårdt. Du har ikke en chance
for at vide, hvad sigøjnerbørn har til fælles med rudekuverter, men som du
ved er det altid godt at have ascendent i friværdi og velfærd. Hvis dette
overhovedet ikke giver mening eller højst lidt mening, så er du klar til at
opleve danmarks sværvægter i ordboksning, og du kan glæde dig til 15 hårde
omgange, der afsluttes med en knock-out af én ”løgn”.

Din sværeste mission bliver at få manden med. Men husk: I krig, kærlighed og
underholdning er alt tilladt. Fortæl ham, at denne gang taler hun næsten
ikke. At du vil massere hans fødder i dagevis efter showet, og at du bare
ikke kan undvære ham denne aften. Med andre ord: Lyv så det står ud af
ørerne.

Velkommen til en underholdende aften med speedsnakkeren, der endnu ikke er
blevet taget i doping, og som på sin sidste udgang i fyrrerne vil give dit
blodtryk en rutschebanetur, der giver Tivoli baghjul. Lotte Heise er tilbage
med: DET DA LØGN.

 

For nærmere information vedrørende Lotte Heise kontakt bifald booking & management på 7026 0100.
Lotte Heise – Danmarks vel nok mest efterspurgte kvindelige foredragsholder. 

Kontakt

Udfyld formularen og så vender vi tilbage med svar!