FAR, MOR & BØRN

Så er Lotte klar med et nyt show/foredrag om den gamle trekant: “Far, mor & børn!” Engang var børn noget man fik. Nu bliver når 2 bliver til 3 (eller 4), et projekt, der koster uanede kræfter, penge og fokus. Børn er ikke bare noget man får. Det er noget man drømmer om, kæmper for, ser frem til og går op i – på en måde der ofte er helt ude af proportion. Fordi forventningerne er så enorme, er det næsten UMUligt ikke at føle en vis portion skuffelse!

– Hvordan får vi vores travle (egoistiske) liv til at hænge sammen med dræn i øret (for 3. gang), skoldkopper og 2 grønne 11-taller under næsen, og den 4. “Barnets første sygedag” på 5 uger?
– Hvordan undgår man, at barnet fylder ethvert tomrum der måtte være – i en selv, i partneren eller i parforholdet??
– Mit barn vil ikke sove/spise/sidde bliver vendt og drejet i bøger og på TV – nu også af Lotte!
– Hvorfor er man pludselig sammen med folk, man aldrig ville have talt med før man fik børn – fordi man har børn på samme alder?
Dette og meget mere giver Lotte (mor til tvillinger på 12 år) et både alvorligt og lattermildt bud på.

 

For nærmere information vedrørende Lotte Heise kontakt NKBooking på 7020 3648.
Lotte Heise – Danmarks vel nok mest efterspurgte kvindelige foredragsholder.